Fødsel:
Ved fødsler, hvor en jordemoder medvirker anmeldes fødslen automatisk, og forældrene skal ikke foretage sig yderligere. 

Har der ikke medvirket en jordemoder, skal forældrene selv anmelde fødslen til kirkekontoret senest 14 dage efter barnets fødsel så barnet kan blive registreret.

Faderskab og forældremyndighed
Hvis I er gift med hinanden bliver faderskabet automatisk registreret ved anmeldelsen af barnets fødsel. Hvis I ikke er gift med hinanden og sammen ønsker at varetage omsorg og ansvar for barnet, kan I afgive en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk . Faderskabet bliver derved fastslået, og I får fælles forældremyndighed. Omsorgs og ansvarserklæring skal afgives senest 14 dage efter barnets fødsel.

Navngivning
Barnet skal have et navn enten ved dåb eller navngivelse, inden barnet er 6 måneder.
Hjælp til godkendte navne kan hentes på familiestyrelsens hjemmeside.

Ved dåb
Kontakt venligst kirkekontoret eller den præst, der skal foretage dåben.
Der skal inden dåben være en samtale med præsten, hvor dåbsritualet bliver gennemgået, ved dåben skal der indskrives mindst 2 og højst 5 faddere med navn og adresse, dette foretages af præsten  eller kordegnen.
 

Uden dåb
Navngivning uden dåb skal ske via www.borger.dk