Sjælesorg - en fortrolig samtale med præsten

En central del af præstens funktion er at stå til rådighed for samtaler. Disse samtaler er helt fortrolige; præsten har ubetinget tavshedspligt. Du kan ringe eller maile til præsterne for at få en samtale. Præsterne kommer gerne hjem til dig eller du er velkommen i sognehuset.

Ønsker du anden anonym sjælesorg, kan du kontakte Sct. Nicolai tjenesten på telefon 70 120 110. Alle de frivillige medarbejdere, der arbejder for Sct. Nicolai-tjenesten, har tavshedspligt, og flere af dem er præster.